Du er her:
Valentino
Italienske Valentino Garavani etablerede modehuset Valentino i 1959 i Rom, efter en fortid hos blandt andre designeren Guy Laroche. Valentino blev et hit med det samme og fik masser af modebeundrere. Valentinos ønske var at skabe tøj, der hyldede kvindekroppen og fremhævede kvinders sensualitet. I løbet af 1960’erne blev Valentino mere og mere populær, blandt andet med sine gulvlange nederdele i en tid, hvor miniskørtet ellers var det hotteste hotte. Valentinos varemærke var – og er – hans forkærlighed for kontrasten mellem sort og hvid, og forførende rød, rød, rød. Man taler endda om ‘Valentino-rød’, fordi den er så kendetegnende for hans kollektioner. Stilen kendetegnes også ved klassiske design og fantastiske aftenkjoler. Sidstnævnte har skaffet Valentino uvurderlig PR, da stjerner som Courtney Cox, Jennifer Lopez og Jackie Onassis alle har båret hans kreationer på den røde løber. I 1998 solgte Valentino og forretningspartneren Giancarlo Giammetti deres modehus for 211 millioner engelske pund, og i 2007 overlod den aldrende Valentino endeligt positionen som chefdesigner til designtalentet Alessandra Facchinetti. Ikke et øje var tørt da Valentino sendte sin sidste couture kollektion på catwalken under den parisiske modeuge i februar 2008, et storslået show, der cementerede mesterens unikke fornemmelse for designæstetik og kvindelig skønhed.
Der er ikke nogen produkter, som matcher de kriterier, du har angivet.
Altid kun 39 kr. i levering






