Hårtransplantation som fashion fænomen

Skæg hårtransplantation

Hårtransplantation fashion fænomen eller det kommet for at blive.

For de fleste af os kendetegner et sundt og fyldigt hår livskraft og ungdommelighed. Derfor kan hårtab, som rammer hver tiende mand i tyvene, være en meget traumatiserende oplevelse. Den tiltagende fokusering på udseende føjer yderligere spot til skade. For mange betyder hårtabet derfor en svækket selvtillid og dermed sænket livskvalitet.
Derudover lider mange mænd af tyndt hår eller skæg og det kan være lige så ødelæggende for selvværdet som hårtab.
Selvom det forekommer sjældnere end blandt mænd, er hårtab som resulterer i tyndt hår også et problem for nogle kvinder. Det sker typisk i 30-40 års alderen og kan have andre end genetiske årsager, som f.eks. sygdom, p-piller, fødsler, spiseforstyrrelser, kemisk hårbehandling osv. Mange kvinder lider desuden af for tynde øjenbryn. Dette kan naturligvis være genetisk betinget, men er oftest et resultat af overplukning. Oftest kan hårtab hos kvinder forårsage endnu dybere følelsesmæssige traumer end hos mænd.

Der findes et overflod af præparater, som påstår at kunne kurere lidelsen og give håret tilbage, men langt de fleste er ren humbug og spild af penge. Der er dog et par produkter på markedet, som rent faktisk stopper hårtabet og i nogle tilfælde giver ny hårvækst, hvis de anvendes tidligt i forløbet.

Vil man have sikre resultater, er hårtransplantation den eneste mulighed, medmindre man havner i hænderne på en klamphugger a lá Jørn Ege.
Tidligere var hårtransplantation forbundet med metoder, der mest af alt minder om den spanske inkvisition. Bl.a. fjernede man hele hudstrimler med hår fra patienten for så at sætte dem på det udsatte sted. Sådan er det heldigvis ikke i dag, takket være FUE-metoden. FUE er forkortelsen for ”Follicular Unit Extraction”. Fremgangsmåden er, at man tager hårfollikler fra patientens donorområde, typisk fra nakken, og indsætter dem på de udsatte steder. Behandlingens største fordele er, at den er meget skånsom, relativt smertefri og giver ingen ardannelse. De fleste patienter kan allerede genoptage deres normale arbejde med det samme. I modsætning til førnævnte præparater, kræves der kun en FUE-behandling for at opnå et naturligt og permanent resultat.

Allerede 10 uger efter behandlingen begynder det transplanterede hår at vokse ud. 6-12 måneder senere er hårene fuldt udvokset og det udsatte sted igen dækket til med hår.

Hud og Hårklinikken får mange henvendelser fra både mænd og kvinder, men det er desværre ikke alle der er egnede til en FUE-behandling.
Derfor tilbyder klinikken, som den første i Danmark, en uforpligtende og gratis online konsultation, hvor klinikkens læger vurderer hårtabets og den påkrævede behandlings omfang samt pris. I langt de fleste tilfælde behøver genvundet selvtillid ikke at koste mere end et par uger sydpå.

Resultatet er ikke til at tage fejl af. Man behøver blot at læse patienternes anmeldelser, for at få en idé om hvad en FUE-behandling har betydet for deres selvtillid og dermed livskvalitet.